Fredag 8., lørdag 9. og søndag 10. februar 2019

Bæredygtighedspolitik

BÆREDYGTIGHEDSPOLITIK

AKKC vil gå forrest inden for eventbranchen i arbejdet med bæredygtighed inden for rammerne mennesker, miljø og økonomi, og inden for de lovgivningsmæssige rammer vi arbejder i.

Vi vil afsætte økonomiske ressourcer til at sikre de nødvendige kompetencer hertil.

  • Vi vil have fokus på de menneskelige ressourcer, muligheder og behov i det løbende arbejde med bæredygtighed. Det er vigtigt, at vi rummer de forskellige behov, ønsker og muligheder, da det er en forudsætning for at vi i fællesskab kan arbejde henimod en mere bæredygtig adfærd.
  • Vi vil have fokus på de miljømæssige ressourcer og tænke langsigtet ift. de ressourcer, som der ikke er uanede mængder af. Vi vil bruge vedvarende energikilder, have fokus på at forlænge livscyklussen på materialer, og bestræbe at genanvende det som kan genanvendes.
  • Vi tror på, at et fokus på netop de menneskelige og miljømæssige ressourcer vil resultere i en sund økonomi til fordel for kunder, samarbejdspartnere og leverandører.
  • Vi ønsker at være tydelige og åbne i vores kommunikation omkring arbejdet med bæredygtighed.

I AKKC opsætter vi målsætninger for arbejdet med bæredygtighed. I takt med at vi når de enkelte mål, vil vi løbende sætte nye samt videreudvikle vores bæredygtighedspolitik.

Bæredygtighed i praksis (pdf-format)
Bæredygtighedspolitik (pdf-format)

MÅL I 2018

AKKC’s mål i 2018 er at udvikle og løfte vores samlede bæredygtighedsperformance yderligere. Det indebærer et fokus på flere områder:

  • Vi vil samarbejde med andre bæredygtige virksomheder og organisationer.
  • Vi vil sætte mere fokus på affaldssortering og affaldsreducering i forbindelse med events.
  • Vi arbejder fortsat med at udskifte nuværende belysning til LED
  • Vi har stadig fokus på genbrug af materialer, som f.eks. grå engangsduge, messetæpper, reklamebannere og møbler osv.